Skip to content

Gerd Berlevs tale ved protestoptoget mod NATOs topmøde 24. maj 2017
I Danmark har vi en lang historie for at kæmpe og marchere for fred

Frihedskampen under 2. verdenskrig – atommarcherne – Next Stop – elvte september – Irakkrigen

I dag er der store internationale demonstrationer i Bruxelles mod NATO og Trump.

Her i Danmark protesteres i Århus og her i København For Fred og Velfærd – imod NATO’s oprustning.

NATO-topmødet i morgen i Bruxelles vil skærpe optrapningen til krig ved

* at forsvarsbudgetterne øges, det danske forsvarsbudget skal forøges fra 22 til 40 milliarder – det er for længst godkendt af Lars Løkke på møder med Trump og med NATO’s forsvarsministre.

* NATO-mødet vil beslutte at atombevæbningen i Europa skal “moderniseres” – IKKE at den skal afskaffes! Her står Danmark også i første række med planer om u-både og med kampfly, der kan bruges til atomvåben. Et Danmark, der ikke vil underskrive FN-forslaget om at ulovliggøre atomvåben.

* på topmødet besluttes at det skal oprustes langt mere i Østersøområdet og Norden, missilforsvar, NATO-tropper, kampvogne, krigsskibe og kampfly skal der være mere af og øvelserne står i kø – alene i maj måned har NATO gennemført militærøvelser i Tyskland ved Rammstein militærbasen, i Polen, i Storbritannien, i Norge og i Litauen – og alene i juni måned planlægges NATO-øvelser i Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Rammstein, Tyskland, Belgien, Polen, Tyrkiet. Letland, Litauen, Estland og Island

Optrapningen til krig her i Norden bygger på fjendebilledet af Rusland. Det understreges gang på gang at Rusland kan finde på at angribe særligt i Baltikum.

Men realiteten er, at Rusland har et forsvarsbudget på 8% af NATO’s, at de løfter, der blev givet ved murens fald om ikke at opruste langs Ruslands grænse bliver overtrådt hver eneste dag, realiteten er at den russiske overtagelse af Krim, et gammelt russisk territorium, blev gennemført ved en folkeafstemning uden militær magtanvendelse.

FAKTA er at NATO og NATO-landene optrapper krigsfaren med oprustning, udstationeringer og konstante øvelser.

Det andet fjendebillede, der skal legitimere mere krig er terrorismen, som vi netop så i Manchester på en meget belejligt tidspunkt for beslutningerne i Bruxelles! – men den reelle fare for vores liv kommer andre steder fra – trafikulykker, manglende sundhedsindsatser, fattigdom og selvmord, det er hvad der truer den almindelige dansker.

Den politiske udvikling i dansk politik tvinger os til i dag at sætte kampen for freden og retten til et værdigt liv øverst på dagsordenen –  en bredere samling af kræfterne er blevet nødvendig

De progressive partier må forstå at kun en fælles indsats med græsrodsbevægelserne mod krig og krigsoprustning kan skabe den brede samling, der er nødvendig for at ændre Danmarks krigskurs

De fagligt aktive må arbejde for at fagforeningerne igen sætter kampen for fred på dagsordenen, velfærd og sikkerhed for det arbejdende folk kan ikke forliges med krigsoprustning og trusler om krig

Velfærdsbevægelserne må vide, at sålænge krigsforberedelser sættes øverst på Danmarks dagsorden, er den sociale sikkerhed truet

Miljø- og sundheds forkæmpere må forstå, at krig er miljøets og sundhedens værste fjende, atomoprustningen er livstruende for livet på jorden, militær produktion er så omfattende, at afskaffelsen kunne give plads til den nødvendige produktion og udvikling der dækker menneskehedens behov. Udledningen af CO2 fra militæret er et mørketal, der ikke må oplyses – F35-kampfly er således OGSÅ miljøforurening

Dette optog er et udtryk for at den samling er i gang hovedkræfterne i organiseringen har været fagforeningen BJMF, Enhedslistens internationale udvalg og græsrodsbevægelsen TID TIL FRED – aktiv mod krig, men også mange andre organisationer og partier.

OPRUSTNING AF NATO – NEJ / Velfærd er den rette vej!

Vi vil IKKE stå forrest i de krige, der nu forberedes

Vi vil IKKE producere krigsvåben

Vi vil IKKE være med til at ødelægge verden

Vi vil IKKE ødelægge livet for de millioner af mennesker der i dag må flygte

Vi vil IKKE leve i frygt

Vi vil producere for livet og fremtiden

Vi vil medvirke til konfliktløsning og samarbejde

Vi vil sende hospitalsskibe i stedet for krigsskibe

Med NATO’s oprustning og EU’s militarisering går vi den forkerte vej

Lad det lyde højt på vores vej i dag

Vi si’r NEJ til NATO-krig / De’ der ingen mening i

Ja til liv, rent vand og luft / Det er bare sund fornuft

 

Back To Top