NYHEDSBREV AUGUST 2020TID TIL FRED - aktiv mod krig er baseret på aktivisme og netværksdannelse.…
Nyhedsbrev 1.september 2015
Nyhedsbrev fra TID TIL FRED – aktiv mod krig
NEJ TIL DANSK KRIGSDELTAGELSE – NEJ TIL NYE KAMPFLY, fordi FRED er et bedre svar
Fredsdemonstration fredag den 11. september kl. 14.30-19.00 på Rådhuspladsen, København
Nu eksploderer flygtningestrømmene og medierne strømmer over med rædselsfulde historier. Alle føler sig skyldige og alle må gøre noget, mens angsten breder sig og ingen tør sige det vigtigste højt:
De fleste flygtninge kommer fra områder Danmark har været med til at destabilisere, gennem sanktioner, økonomisk og civil indblanding, udplyndring af ressourcer, invasioner eller bombetogter. Derfra kommer det kaos, den ekstreme fattigdom og terrorgrupper som IS. Destabiliseringen af Libyen og Syrien har skabt de helt store flygtningestrømme, vi ser i dag. Når Danmark og alliancepartnerne bomber folks hjem og skaber kaos, så flygter de – det er bare ikke det, vi ser og hører i mainstream medierne. Vi vil have sandheden frem og standset krigene. Vi må have freden på dagsordenen.
TID TIL FRED – aktiv mod krig, Fredsvagten og Kunstnere for Fred, der sammen arrangerer demonstrationen, mener det er indlysende, at det vigtigste, der skal gøres, er at standse krigene, standse oprustningen og tage fat på at skabe fred.
Det er der heldigvis også mange andre, der mener. Vi har derfor nu et overvældende program for fredsdemonstrationen den 11. september.
28 organisationer anbefaler demonstrationen, men nye kommer dagligt til: fredsgrupper, antiracister, antifascister, asylgrupper, etniske grupper, partier og foreninger.
10 talere sætter forskellige perspektiver på fredskravet, veteraner, aktive i fredsbevægelsen, kurdere, palæstinesere og ukrainere kommer til orde. EU’s militarisering, Irak-kommissionen, kampfly-købet, løgnene om og følgerne af 911 er nogen af de konkrete indfaldsvinkler.
Musikerne, der spiller gratis for sagen, er Annisette (Savage Rose) med 2-3 medspillere, M.I.L.O. veteran og rapper, Fri Galaxe et fast indslag på fredsdemonstrationer med glad og engageret blød rock, David Rovics amerikansk protestsanger, Mizgin trio et kurdisk indslag, Arne Würgler stadig på toppen, Kristian Svensson svensk protestsanger og det helt unge indslag rockbandet Disarray Son.
Spred begivenheden
Alle opfordres til at deltage og sprede oplysning om demonstrationen. Her er vedhæftet det samlede program med tider.
Hjemmesiden www.tidtilfred.dk med plakat og flyer til selvprint og Facebook-eventen https://www.facebook.com/events/479681188871328 holdes så vidt muligt opdateret med de nyeste oplysninger. Spred og del dem.
For alle jer, der gerne vil gøre noget ekstra:
Der er arbejdsdag søndag den 6. september i Valby medborgerhus, 4. sal. fra kl 12 -19
Der skal sættes plakater op og deles løbesedler ud og skaffes gratis tryk af flere af slagsen.
Der er brug for hænder hele dagen og fra kl. 13 til oppyntning og efter kl. 19 til nedtagning.
Og ikke mindst: Der er morgen-aktion ved Industriens hus kl. 9, den 11. september.
Kontakt tidtilfred@tidtilfred.nu eller
Tlf. Gerd Berlev 51780906 – Lizette Lassen 20761109
Om arrangement i Industiens hus samme dag: der holdes en Space-dag hvor studerende er inviteret til at deltage og høre om muligheder for arbejde i Space-industrien, men blandt oplægsholderne er nogen af de førende danske våbenproducenter Terma (den vigtigste samarbejdspartner for Lockheed Martin / Joint Strike Fighter, de kampfly det forventes Danmark køber), Falck Schmidt Defence Systems (teknik til at integrere sensorer og våben bl.a. til overvågning, kampvogne og artilleri), Weibel (radar-systemer, Lockheed Martin partner)
Anbefaler demonstrationen: Podemos, Pink Army, SUF Nørrebro, Nazim Hikmet Kulturforening, Valby og Sydvest mod krig, Budskab fra græsrødderne, Nej tak til nye kampfly (Kbh), Demokratisk palæstinensisk forbund, APK Arbejderpartiet Kommunisterne, De visionære, Migrante Danmark, Transeuropæisk Fredsdialog, KP Kommunistisk Parti, Afskaf militæret – Flensborg, Stop Terrorkrigen, Moder Jords Dag, KPiD Kommunistisk Parti i Danmark, Asylret, Fredsskattefonden i Danmark, Human Rights March/Kvinder i Dialog, Dansk-Cubansk Forening, Horserød-Stutthof Foreningen, IS Internationale Socialister, FMN Folkebevægelsen Mod Nazisme, Fey-Kurd, SOS mod racisme, “Fra intet til alt” – tøj og legetøjsindsamling til Asylcenter Kongelunden.
Med støtte fra 1. Majfonden, stilladsarbejderne og Eks-skolens tryk m.fl.