Støjberg ud af det danske arbejdsmarked og ikke mindst ministerkontorerne - hun skal hjem og…
Udtalelse fra Stockholms fredsseminar 2.-3. september 2017
Stockholms Fredsseminar blev afholdt af Folket i Bild i weekenden d. 2.-3. september.
Seminaret samlede oplægsholdere og deltagere fra især Sverige, men også Norge og Danmark. Meget viden og inspiration blev delt ud. Oplæggene bliver tilgængelige på video, podcast eller skrift i den kommende tid.
Vedtaget ved mødets afslutning:
USA skal ikke styre svensk sikkerhedspolitik
USA har gennem sin forsvarsminister James Mattis og sin chargé d’affaires Davis Lindwall lagt pres på Sveriges regering med krav om, at Sverige ikke skal ratificere den FN-aftale om forbud mod kernevåben, som vores land har vedtaget sammen med 121 andre lande.
I mere end 50 år har Sverige ført kamp mod kernevåben nationalt og internationalt. Siden 1963 har rigsdagens beslutning om at Sverige ikke skal have kernevåben været gældende.
Sveriges regering må umiddelbart afvise USA’s frække indblanding i svensk politik og gøre det klart, at Sveriges sikkerhedspolitik besluttes af det svenske folk, ikke af fremmede magter.
I følge USA’s repræsentanter kan et forbud mod kernevåben forstyrre vort lands samarbejde med NATO.
Dette bekræfter, at Værtslandsaftalen åbner for kernevåben og indebærer en stor risiko for vort lands sikkerhed.
Sverige er og skal forblive et alliancefrit land, ikke medlem AF NATO.
Regeringen og Sveriges rigsdag må ratificere FN-aftalen om forbud mod kernevåben.
3. september 2017
Deltagere på Stockholms Fredsseminarium
Se og hør alle taler fra seminaret her