DANMARK I NATO – DANMARK UD AF NATO

Oplæg Stockholms fredsseminarium 2.-3. september 2017

Af Tine Spang Olsen, Stop Terrorkrigen – Ud af NATO

Jeg skal sige noget her i dag om Danmark og NATO, og jeg har kaldt mit indlæg Danmark i NATO – Danmark ud af NATO. For skal freden sikres i Norden må vi gøre os klart, at NATO er en krigsalliance og den aktuelt farligste trussel mod fred i verden – og vi må derfor må gøre alt hvad vi kan for at svække NATO. I Danmark må vi som medlemsland sætte os målet at komme helt ud, for så længe vi er medlemmer, vil vi blive gjort til deltagere i USA’s magtkamp og krige.

Dette spørgsmål bliver vigtigere og vigtigere for antikrigsbevægelsen i takt med at NATO bliver stadig mere aggressiv og tunet ind på krig og mere og mere desperat for en nyopdeling af verden.

Når vi betragter Danmark ser vi desværre et land der 100 % bakker op om NATO’s og USA’s krige og krigsforberedelser fra Norden til Asien – og alt hvad der ligger ind imellem.

På sidste års Fredssamtaler i Degerfors holdt jeg et oplæg om Danmarks rolle i NATO og måske kommer der nogle gentagelser, men Danmarks har faktisk i løbet af det år der er gået taget så mange nye og farlige oprustningsskridt, at der desværre også er en del nyt at fortælle.

Modsætningerne stormagterne imellem skærpes voldsomt i disse år, og når USA forsøger at fastholde sin position som supermagt med alle midler følger Danmark straks med som allieret. Det har vi set mange eksempler på – fra viljen til at følge NATO’s diktat om meget højere militærbudgetter til opbakning om Trumps trusler mod Nordkorea. Danmark er med hele vejen.

Danmark har som I ved siden anden verdenskrig været meget tæt knyttet til USA og fra 1949 har vi været medlem af NATO. Propagandaen for NATO har været stærk i alle årene, og selv i fredsbevægelsen har det været svært at sætte spørgsmålstegn ved vores medlemskab.

Men det er nødt til at ændre sig nu – det er alt for farligt, at give NATO frie hænder. Opbygningen af

Norden og Østersøen som en militariseret base vendt mod Rusland kan ende med at gøre både Norden og

Europa til slagmark for den næste krig.

Den kamp der foregår i Sverige for at sikre jeres neutralitet og undgå blive lagt ind under Natos strategi har været en stor hjælp for os i Danmark. I har været med til at sætte NATO på dagsordenen igen, så vi også kan stille spørgsmålet – hvorfor overhovedet være medlem af NATO? Og Hvem er det egentlig der truer freden mest?

Jeg vil tage et meget kort kig bagud i historien

Danmark blev knyttet til USA-imperialismen efter 1945

Danmark er et lille imperialistisk land – men har altid været knyttet til tidens stærkeste magter i både freds- og krigstid.

Og store firmaer som A. P. Møller Mærsk og andre har været toneangivende i både indenrigs- og udenrigspolitik. Det er virksomheder der direkte har tjent store penge på selve krigen, men også på de markeder og råstoffer krigene har erobret.

1

Det var f.eks. tilfældet under Irak krigen. Her fik Mærsk store kontrakter med det amerikanske militær og i 2003 overtog Mærsk den vigtigste oliehavn i Sydirak. De endte dog med at blive smidt ud af irakerne efter 8 måneder. Men senere vendte de tilbage for at udvinde olie i det nordlige Irak.

Tab af menneskeliv ser man helt koldt på, og de ødelagte lande bliver først og fremmest betragtet som et nyt og givtigt marked for genopbygning for danske entreprenører.

Umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning knyttede danske politikere landet tæt til den vindende magt USA med et klart fravalg af det socialistiske Sovjetunionen.

Der var stor stemning i befolkningen for et nordisk samarbejde og for neutralitet, så en ’false flag’ aktion var nødvendig for at få tingene på plads. Rygter om at den russiske flåde var på vej mod Danmark blev spredt, og man øgede beredskabet både i militæret og i politiet.

Angrebet var naturligvis rent opspind, men stemningen var tilpas pisket op til at regeringen vovede at underskrive Atlantpagtsaftalen og afvise det nordiske samarbejde.

Men det var faktisk allerede i maj måned 1945 at Rigsdagen ratificerede en aftale mellem Danmark og USA om baser på Grønland. Thule er stadig en vigtig amerikansk base og indgår i dag i USA’s missilskjold, hvor den spiller en central rolle.

Amerikanerne krævede allerede dengang at

• kunne drive anlæg for forsvarssystemer og kommunikation
• at kunne oplagre personel og materiel
• at have ret til at amerikanske militære fly, skibe og køretøjer frit skal kunne færdes over, til og fra Grønland

Siden da er Grønland blevet brugt som amerikansk base og USA har altid fået hvad de ønskede, men de danske politikere har hver gang måttet balancere overfor befolkningen, og har holdt sandheden tilbage om hvor stærk tilknytningen var til USA – bl.a. gav statsministeren i 1957 tilladelse til at USA kunne have atomvåben stationeret i Grønland, men det skete i dybeste hemmelighed. Selv ikke regeringen, Folketinget – og slet ikke befolkningen vidste det.

Man måtte også balancere overfor Sovjetunionen, der jo lå tæt på Danmark.

Nordisk samarbejde i dag er militariseret

Mange i Danmark ønsker et ægte nordisk samarbejde, og det bliver groft udnyttet i dag, hvor alle former for nordisk samarbejde efterhånden kører med et militært sigte. Det skal lyde så godt, men der er ikke tale om et selvstændigt nordisk samarbejde.

Her har Danmark fået tildelt en særlig rolle i forhold til at trække Sverige og Finland ind under NATO’s strategi med oprustning af Østersøen og de baltiske lande.

Det gør man ikke mindst igennem Nordefco, det nordiske forsvarssamarbejde, men også gennem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Jeg vil komme nærmere ind på hvad der konkret sker i Nordefco lidt senere.

Men først lidt om den danske befolknings holdninger og hvor krigspræget den offentlige debat er blevet. Befolkningens holdninger

2

De allerfleste danskere ønsker fred; vi har traditioner for høj bistandshjælp til udviklingslande, tolerance, velfærd og solidaritet. Atomvåben på dansk jord er ikke tilladt. Når Danmark skal i krig er det som i andre lande helt nødvendigt for politikerne at opfinde argumenter, der giver krigen en humanistisk begrundelse. Vi vi vil have fred, ikke krig.

Men den faktiske politik som Danmark fører er helt anderledes, og Danmarks rolle som krigernation skinner mere og mere igennem, også i sprogbrugen. Det man kan tillade sig at lukke ud i medierne har rykket sig en del i de 18 år Danmark har været krigsførende. Propagandaen er virkelig massiv.

Anders Samuelsen, der nu er udenrigsminister har f.eks. kunnet sige, at danske skibe godt kan medbringe atomvåben.

Statsminister i den foregående regering Helle Thorning Schmidt sagde helt åbent til Obama i 2013: Bomb Syrien! Vi er med jer.

Anders Jerichow, der er fast skribent på dagbladet Politiken kunne i sidste måned skrive et indlæg om

Nordkorea og Nordkoreas præsident, hvor han sagde:

”Ingen vil kunne fortænke en amerikansk præsident i at fjerne en nordkoreansk trussel”

• og ”Kina skal ikke høre et ondt ord for at fjerne ham. Gerne ved arrestation eller retssag. Alternativt med magt”.

Trumps udtalelser om ”ild og vrede – bål og brand” mod Nordkorea har ikke mødt kritik fra den danske regering, tværtimod viste Danmark sin opbakning ved kort efter, her i august at deltage med officerer fra Flyvevåbnet ved den store amerikanske militærøvelse ‘Ulchi Freedom Guardian omkring den koreanske halvø.

Den danske militære deltagelse skete efter anmodning fra USA, der har opfordret Danmark til at indgå i et større militært engagement i Korea.

Øvelsen trænede et angreb på den demilitariserede zone ind i det nordlige Korea og der indgik brug af taktiske atomvåben. Krigsøvelsen afprøvede også det nye amerikanske missilforsvar der er opstillet i Sydkorea.

Den danske regering har også for nylig afvist at støtte arbejdet i FN for et forbud mod atomvåben, som alle øvrige NATO-lande også har gjort det. Og som vi netop har hørt forsøger USA nu også at presse Sverige til at optræde som et NATO-land og afvise aftalen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen forklarede Danmarks holdning på denne måde:

”Danmark ønsker at være i kernen af NATO i spørgsmålet om et forbud mod atomvåben. Alliancesolidariteten er vigtig for den danske regering. Derfor kan Danmark ikke støtte en forbudstraktat mod atomvåben. Vi er en del af en gruppe lande, der har atomvåben som en mulighed”.

Siden 2. verdenskrig har der været kæmpet mod atomvåben i Danmark. Mod atomraketter og baser og det har været et krav at atomvåben ikke må findes på dansk grund – og det er også den officielle danske politik i dag.

3

Anders Samuelsen sagde videre:

Der findes ikke atomvåben i fredstid på dansk område, men

”Vi nyder beskyttelse under primært det amerikanske atomskjold takket være Nato-alliancen. Siden 2015 har det været Danmarks linje i udenrigspolitikken at placere sig »i kernen« af Nato i spørgsmål om atomvåben”.

Så man må slå fast, at er man medlem af NATO er atomvåbnene aldrig langt væk, løfter om andet vil være helt utroværdige – og det er ikke Danmark selv der bestemmer om de skal tages i brug.

De findes på depoter i Nordtyskland og kampflyet F35, som Danmark planlægger at købe er bygget til angreb og til at bære og bruge atomvåben.

Det er de danske regeringers klare politik, at Danmark fortsat skal være et kerneland i NATO og være tæt knyttet både til USA og EU.

Efter indsættelsen af Trump som præsident i USA har der været en vis usikkerhed, der har bekymret danske politikere. Ville Trump fortsætte USA’s rolle som verdens politibetjent og støtte et aggressivt NATO som hidtil? Og kunne Danmark fortsætte i rollen som USA’s tætte allierede.

Der er også opstået visse modsætninger mellem USA og EU, særligt ifht forretninger med Rusland, hvor virksomheder i EU har store økonomiske interesser i Rusland og i russisk gas.

Her spiller den danske regering på to heste. Man står fuldt og helt bag Trumps krav om oprustning i NATO, men åbner også for muligheden af at EU kan blive en fuldt integreret stat med egen hær, der kan gribe ind i unionens interesseområder. Denne udvikling er i fuld gang nu.

Men også her må regeringen træde varsomt, for det er helt i modstrid med folkestemningen i Danmark. Vi har en vedtagelse om at Danmark ikke må overtage den fælles mønt Euroen eller blive integreret i hverken EU-politi eller EU-hær. Et eksempel på modsætning mellem USA og EU ser vi lige nu sagen om

Nordstream2

Rusland planlægger i samarbejde med bl.a. tyske firmaer at gennemføre gasledningen Nordstream 2 fra Rusland til det europæiske marked. Danmark gav i sin tid tilladelse til den første Nordstream gasledning gennem dansk farvand, og tilladelsen blev startskuddet til øgede økonomiske og politiske forbindelser mellem Rusland og Danmark. Der kom statsbesøg og dronningebesøg efter mange års kulde. Også danske firmaer har interesser i Nordstream-projektet.

Det er endnu uvist om Danmark vil give tilladelse til den nye Nordstream2. Miljøundersøgelsen er gennemført og giver grønt lys. Ved siden af den militære oprustning ønsker USA at kunne holde olieeksporten tilbage fra Rusland, så amerikansk olieindustri kan oversvømme Europa med skifergas. Og hvis de kan holde Ukraine som den eneste tilførselsvej til Europa er kontrollen langt større. Så hvad gør Danmark nu?

Til oktober fremsætter regeringen et lovforslag, der vil betyde, at man fremover kan sige nej til gasledninger i dansk farvand ud fra sikkerhedspolitiske grunde og ikke som nu kun ud fra miljømæssige, og man må forvente at de vil anvende den nye lov til at afvise den russiske gasledning i dansk territorialfarvand.

4

Et dansk nej vil dog ikke kunne forhindre gasledningen. Den vil kunne lægges ned i internationalt farvand længere mod øst, hvor en af konsekvenserne vil være, at miljørisikoen vil blive større. En anden konsekvens kan være en større forsinkelse, altså et benspænd for Rusland.

Den danske regering plejer begge heste, men er endnu aldrig gået på tværs af USA.

Jeg vil nu give et lille overblik, der viser hvor dybt engageret Danmark er i USA’s og NATO’s krigsplaner.

Danmark er i krig i Syrien

Danmark har fra 2011 deltaget aktivt i at destabilisere Syrien i samarbejde med USA gennem organiseringen Syriens Venner og har arbejdet i koalitionen med ulovlige bombardementer i Syrien. Både her og i Irak har Danmark også tropper på landjorden. Man støtter fuldt ud USA’s strategi for opsplitning og nyopdeling af Syrien. Det var bl.a. danske fly, der bombede syriske tropper, angiveligt ved en fejl.

Danmark er stadig i Afghanistan

Allerede på NATO-topmødet i maj lovede den danske forsvarsminister sin kollega Mad Dog Mattis, at Danmark ville sende flere soldater til Afghanistan. Trods det at Trumps holdning på det tidspunkt var, at USA skulle trække sig ud. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtalte dengang, at det hele nok skulle falde på plads hvad angår Trumps opbakning til NATO og USA’s engagement i verden, og det er jo sket nu. Trumps regering af generaler har skåret igennem og lagt linjen. Og i Danmark kan vi forvente, at man følger USA’s opfordring så snart den kommer – tilsagnet er jo allerede givet.

På denne måde deltager Danmark i Afghanistan i omringningen af både Rusland og Kina og støtter NATO’s og USA’s krig for at sikre adgang til olie, mineraler og opium fra Afghanistan.

Nordefco

Nu vil jeg sige noget om den særlige rolle Danmark spiller når det kommer til at trække

Sverige og Finland ind under NATO’s strategi gennem NORDEFCO, det nordiske forsvarssamarbejde.

Nordefco samler alle de nordiske lande, men også de baltiske lande i en fælles koordinering under NATO. En konkret ting, der er vedtaget gennem Nordefco da Danmark havde formandskabet i 2016 er aftalen

’Easy Access’ – ’let adgang’ – , der kom endeligt på plads i november 2016. Aftalen blev først indgået som en dansk-svensk aftale, men blev derefter udvidet til hele Norden. Man blev enige om en række ting, der åbner ikke-NATO-landene i Norden for NATO’s kontrol.

Aftalen om ’let adgang’ betyder, at man åbner hinandens territorier for militær adgang til hinandens luftrum, søterritorier og land i fredstid uden at skulle spørge om lov. Derudover blev ministrene enige om at etablere sikre kommunikationslinjer på både det militære og politiske niveau, og man blev enige om at udvikle et system, hvor landene kan dele radarbilleder med hinanden.

Det gør man allerede i NATO-landene, men nu er dette udvidet så oplysninger fra alle de nordiske lande er tilgængelige for NATO.

Ved siden af Nordefco har Danmark fortsat et særligt tæt samarbejde med Sverige som en form for

5

spydspids der driver Nordefco fremad, og for få dage siden meddelte statsminister Løkke, at bestræbelsen er at drive det militære samarbejde mellem de to lande endnu videre i fremtiden.

Der blev også indgået en aftale om at de nordiske lande gennem Nordefco deltager i det der hedder ”Eastern Africa Standby Force”, der igen er end del af ”African Standby Force”. Det drejer sig om militær kontrol, der skal sikre økonomiske interesser i Afrika for vestlige firmaer. I øjeblikket med mission i bl.a. Mali i tæt samarbejde med EU og FN.

Ifht Afrika planlægger EU nu at sætte penge i en afrikansk milits kaldet G5 Sahel Joint Force, der skal stoppe flygtningenes vej til Europa. Der vil uden tvivl blive tale om voldsomme og brutale metoder med krænkelser af menneskerettighederne. Men danske politikere fra begge regeringsfløje ser positivt på at lade Danmark deltage, selvom det klart vil være i modsætning til det danske EU-forbehold om militær magt gennem EU.

Østersøen og Bornholm, de baltiske lande og Polen

Østersøen gøres til en oprustningszone der er ved at blive gennem militariseret med baser, missilforsvar og overvågning. Militariseringen kædes sammen med oprustningen af de baltiske lande og der opbygges alle mulige former for samordning i regionen under NATO. Dette sker bl.a. også gennem Nordefco med diverse aftaler om ’fælles sikkerhedspolitik’, med konkret hjælp til opbygning af militæret, også i lande som Ukraine og Georgien.

Ligesom Gotland er Bornholm central i NATO’s strategi mod Rusland i Østersøområdet.

På samme måde som man har påstået fra NATOs side at Gotland er truet fra Rusland og derfor igen må gøres til en amerikansk base, er der en diskussion omkring Bornholm, hvor det synspunkt fremsættes, at Bornholm skal oprustes. Konkret hvordan ligger der forskellige forslag til.

Langt- og kortrækkende missilluftforsvar og et stærkt hjemmeværn er nogle af idéerne. Og det er et faktum, at Bornholms hjemmeværn deltager i krigsøvelsen Aurora 17 i Sverige i september.

Danmarks strategiske rolle ifht Rusland

Dansk politik retter sig overalt ind ifht USA’s og NATO’s påstand om et truende Rusland.

Både forsvarsministeren og Forsvarets Efterretningstjeneste må dog når de bliver direkte spurgt afvise, at Danmark er truet. Det er også ret svært at påvise. Men da hele oprustningsargumentationen bygger på truslen fra Rusland, dækker man sig ind ved at sige, at vi er ikke truede – “Men vores baltiske venner er meget bekymrede”.

I flertallet af partierne er der fuld opbakning om NATO’s krav om at øge militærbudgettet op til 2 % af BNP. Dvs fra ca 22 milliarder til omkring 40 milliarder om året, altså næsten en fordobling. De er klar over at det ikke kan ske på én gang, det vil vække for stor modstand, men målet er sat.

I virkeligheden ligger Danmark i top når man opgør udgifter til militæret pr indbygger. Her er vi nr 5 indenfor NATO efter USA, Storbritannien, Frankrig og Norge.

6

Og der skal sættes mange penge af til de danske NATO-planer hvis de skal føres ud i livet:

Bl.a. vil de amerikanske kampfly F35 blive indkøbt i dette efterår, trods en stor modvilje hos flertallet af danskerne. En række udgifter er slet ikke medregnet og de vil kræve en udvidelse af budgettet.

Danmark har taget – eller er blevet pålagt – en række andre oprustningsbeslutninger.

Danmark har fået kommandoen over Natos flåde i Nordatlanten fra maj 2017

Flåden skal afpatruljere Østersøen og er en del af NATO’s udrykningsstyrke, som Danmark også på andre måder indgår i.

Danmark stiller nemlig med godt 1000 soldater til den del af NATO’s udrykningsstyrke der udgør den ekstra hurtige frontstyrke, der blev dannet efter NATO-topmødet i 2014 og som kan sendes i krig i løbet af ganske få dage.

”Den skal være klar til at møde eksempelvis russiske styrker i øst, hvis præsident Putins ekspansive drømme igen bliver for konkrete.” hedder det .

Regeringens ønske for 2018 er endnu en udvidelse, nemlig at danne en stående dansk Nato-udrykningsbrigade på mellem 4.000 og 4.500 mand.

Danmark er også en del af opbygningen af NATO’s militære mur ned gennem Østeuropa kaldet Operation Atlantic Resolve.

USA placerede i 2015 for første gang tunge våben og tropper i de nye NATO-lande tæt på Rusland på permanent basis, og Danmark bakker op.

I januar i år ankom mere end 200 kampvogne og 5500 amerikanske soldater er nu placeret i Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien. En pansret brigade skal konstant være til stede og andre NATO-lande følger trop. Til januar 2018 sender Danmark 200 soldater til Estland, samt fire F-16 kampfly til overvågning af det baltiske område.

Danmark er aktiv i endnu flere oprustningsprojekter. Det gælder f.eks. i det arktiske område og i opbygningen af NATO’s missilforsvar, hvor udformningen af det sidste endnu ikke er fastlagt, men sikkert vil blive det snart.

Januar 2018 skal det nye forsvarsforlig for de næste 5 år være på plads og det vil indeholde nye skridt og kræve en stor forøgelse af militærudgifterne – det regeringen kalder “et substantielt løft”.

Alt i alt ser vi et Danmark der ruster op til krig i hurtigt tempo og har placeret sig som et kerneland i NATO og i alle NATO’s og USA’s projekter. Danmark er ikke mindst et land der har en særlig og farlig rolle ifht de andre nordiske lande.

Der er nok at slås for og imod for fredsfolk

Under alle omstændigheder må selve NATO-medlemskabet være en del af fredskampen. Vi kan ikke kun sige nej til atomvåben eller nej til oprustning. Vi må også pege på NATO som en yderst risikabel og skadelig allieret.

7

Som reelt alliancefri lande har vi langt større mulighed for at kæmpe for selv at beslutte vores sikkerhedspolitik og udenrigspolitik.

Så længe vi lever i en imperialistisk verden kan vi aldrig føle os sikrede mod krig, men vi kan mobilisere mod krigene og vi kan måske stoppe den næste krig hvis vi bliver stærke nok og mange nok der tror på det og ikke længere har tillid til krigspropagandaen. Vi må både gøre alt vi kan for dette og også arbejde for at afskaffe det system der har imperialistisk konkurrencekamp og krig indbygget i sig.

Hvis det skal lykkes at forhindre ’den næste krig’ må der opbygges en ny og meget større antikrigsbevægelse, der samler om fælles krav på tværs af de politiske partier og gør fredsspørgsmålet vedkommende for alle. Den næste krig kan være endnu en krig mod et fjernt land i Mellemøsten, Asien eller Afrika, men den kan også være en krig der rammer lige her i vores eget land eller i Europa. Det er, i al fald i nyere tid en ny situation, der gør fredsspørgsmålet endnu mere vedkommende og livsvigtigt.

Bevægelsen må være åben for enhver der ønsker fred og samle på tværs af alle mulige andre skel, partipolitiske, religiøse osv.

Vi må også undgå idéer om at EU kan optræde som en fredelig modvægt til USA og NATO. Også EU vil bruge en hær til egne imperialistiske interesser.

Vi må holde fast i, at det store flertal ikke har nogen som helst interesse i de krige der føres, eller nogen grund overhovedet til at føre krig mod andre lande og deres befolkning.

Vi må arbejde for at opnå fuld neutralitet og selvstændighed. Dvs at komme ud af både NATO og EU og være fri af styring fra andre magter.

Vi arbejder for at sammenkæde modstanden mod de mange sociale nedskæringer med nej til oprustning og siger: Hvad er det for et samfund vi vil have? Pengene bør gå til velfærd – ikke krig

Vi siger Nej til nye kampfly – og skaber opmærksomhed omkring deres formål og de milliarder de koster Vi kræver danske tropper hjem fra krigene i Syrien, Irak og Afghanistan

Hvis Trumps trusler fører til krig mod Nordkorea, Venezuela eller et helt tredje land, må vi straks samle til protest og vi siger:

Stop Trumps, NATOs og USAs trusler og krigspolitik – og Danmarks deltagelse i den!

Vi arbejder på at gennemhulle løgnene og krigspropagandaen

Vi siger nej til oprustning og militarisering af Norden og

NATO ud af Norden – Danmark ud af NATO!

Krigsøvelsen Aurora17 i Sverige i september vedkommer alle i de nordiske lande, og danske freds- og antikrigsorganisationer deltager i protesterne. Vi deler flyers ud i Danmark, og d. 16. og 17. september vil en dansk sektion deltage i demonstrationen i Göteborg. En fælles støtteudtalelse er vedtaget.

https://www.facebook.com/events/645152529025095/?acontext=%7B%22ref%22%3A%224%22%2C %22feed_story_type%22%3A%22308%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D