Fredsløb 2019 blev aflyst p.g.a. regn, men det gjorde efterfesten ikke.
Fredsløb 2019 den 31.august
Sted: Vesterbro Ungdomsgård
Absalonsgade 8
For ikke at få skyllet ideen om fred ud i rendestenen valgte vi fredag
morgen d. 17. maj at flytte dato for FREDSLØB 2019. Regnen silede ned,
og vi blev enige om at det var bedre at mødes til en fredsfest og
folkekøkken, og vi var så heldige at vi kunne være i Folkets Hus på
Nørrebro. Det blev en super vellykket eftermiddag, og nu kan vi så
istedet se frem til FREDSLØB 2019 lørdag d. 31. august – forhåbentlig
badet i solskin og varme med opbakning fra dig, din familie og en
kæmpe mængde af fredselskende mennesker.
”Stilt går granatenes glidende bånd. / Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.”
Et ikke så brugt citat fra Nordahl Griegs Kringsatt af Fiender fra 1936.
Men netop det at standse krigen med ånd er det FREDSLØB er en del af.
For femte år i træk bruger vi en dag i Københavns gader på at sprede budskabet om fred. Med ti fredsposter og deltagerne der bevæger sig rundt både på fødder, på cykler, i cykelvogne, med rulleskøjter, skateboards og barnevogne viser vi vores omverden, at vi tror på en fremtid hvor fred er en del af det åbenlyse svar på de store udfordringer vi står med som befolkning på vores klode. Krig er et spørgsmål om magt og økonomi. Både klimamæssigt og menneskeligt er der kæmpe gevinster at hente ved at gå efter fred lande imellem. Den altødelæggende våbenproduktion og opretholdelse af hære verden over er desuden et enormt ressourcespild. Krig burde være noget vi allerede havde lagt bag os i sidste århundrede. Også derfor er det så vigtigt at vi fokuserer vores kræfter, og stiller os samlet som befolkning. Vi må vise at vi ikke er villige til at betale prisen for ganske fås rigdom og kræve at dette vanvid ophører.
Vi opfordrer alle til at deltage, at invitere vidt og bredt og i det hele taget bakke op om dagen på enhver mulig måde.
Kreadagene
Til kreadagene er der masser af opgaver der skal løses. Al hjælp fra en time til hele dagen kan bruges.
Vi maler bannere til alle fredsløbsposter, cykelpynt og håndlaver alle de gadgets der skal bruges på løbet.
Det er altid super hyggeligt, tag gerne børn med hvis det passer bedst.
Medbring også gerne lidt at spise til fælles madbord. Vi sørger for kaffe og the.
Fotos fra Kreadag
den 10.april 2019
Dagens program
FREDSLØB 2019 – PROGRAM
Kl. 12-13:
Scenen:
12.00-12.55 Doktor Lond, live dub
12.55-13.00 Løbet sættes igang
På plænen;
Registrering af deltagere
Pynt dig selv og dit transportmiddel workshop
TID TIL FRED CAFÈ kaffe-the-vand
Kl. 13-16:
Fredsløbet er i gang – de 11 Poster er åbne
Kl. 15.30-20:
Scenen:
15.30-16.20 Doktor Lond, live dub
16.20-16.25 Velkommen tilbage
16.30-16.35 Taler for Folkebevægelsen mod EU, Ditte
16:35-16:40 for Håndslag og Folkebevægelsen mod Nazisme, Ebbe
16.45-17.05 DetBareSara, politisk rap
17.05-17.10 Tale for FredsVagten, Inge
17.10-17.20 Fællesfoto FREDSLØB 2019 & fællessang – Kringsatt av Fiender
17.20-17.30 Taler for Fredsministerium, Hasse
og for Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid, Doris
17.30-18.50 Fredssange v. Kristian fra FredsVagten
18.05-19.00 Fri Galaxe
19.00-20.00 Oprydnings-baggrunds-musik
17.30-18.30 Folkekøkken Øko vegetarisk suppe m. brød
På plænen
Lav din egen freds-tegning / ”I mål for fred” / sæbebobler og popcorn / sminkebod / vær med til at lave freds-guirlande / hjælp med at samle og sy fredshæfter/ banner og skilte workshop ”Kamp-klar og protest-parat”/ udstilling om Fredsløb 2018 /
TID TIL FRED CAFÈ kaffe-the-vand /
Ruteplan til selvprint
Print ruteplanen med legenden her
- Kunstnere For Fred
- Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid
- Cat Eyed People
- FredsVagten
- Kurdisk Kvindeforening
- Folkebevægelsen mod Nazisme – Håndslag
- Oplysning Palæstina Israel
- Folkebevægelsen mod EU – Christianshavn og Indre By Komitéen
- Aldrig Mere Krig
- Ungdom Noah
- Greenpeace København
- Fredsministerium
- New Outlook
test iPhone