Forbud mod atomvåben er en del af svaret!

Debatindlæg af Tue Magnussen i dagbladet Politiken 1. marts 2022, 2. sektion s. 22.

 

Forbud mod atomvåben er svaret

 

Ukraine

TUE MAGNUSSEN, CAND.MAG., MEDLEM AF FN-FORBUNDETS FREDS-OG KONFLIKTLØSNINGSUDVALG

 

KRISEN i og omkring Ukraine samt Ruslands og USA’s militære optrapning har med Ruslands invasion af Ukraine skabt krig i Europa. Den folkeretsstridige invasion er blevet bredt fordømt. Men det er ikke nok. Alt må sættes ind på, at krigen ikke eskalerer yderligere.

 

Rusland har op til invasionen gennemført militærøvelser med atommissiler overvåget af Putin. USA vil oprette udenlandske militære baser uden at ville fortælle, om de også omfatter atomvåben.

 

I stedet for yderligere militæroprustning bør Danmark fremme et globalt forbud mod atomvåben for at undgå, at invasionen og krigsoprustningen fører til en altødelæggende atomkrig. Det kan bedst ske ved aktivt at arbejde for FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

 

I dag har 9 lande atomvåben. De råder ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri over 13.000 atomsprængladninger. Det er nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.

 

Trods underminering af internationale konventioner i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – 7. juli 2017 en ny FN-traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten trådte i kraft 22. januar sidste år.

 

Aftalen forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Atomvåben er med aftalen det sidste masseødelæggelsesvåben, der nu er blevet omfattet af et internationalt absolut forbud. Siden vedtagelsen af traktaten i juli 2017 har 59 lande indtil nu underskrevet og ratificeret traktaten, der nu er en del af folkeretten.

 

Siden den kolde krigs ophør og især terrorangrebet 11. september 2001 er atomvåben blevet fortrængt fra den aktuelle politiske dagsorden i Danmark. Selvom antallet af atombomber er faldet, mener sikkerhedseksperter, at faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling i dag er større end under den kolde krig.

 

Med de seneste ugers eskalation af Ukraine-konflikten, som foreløbig er kulmineret med den russiske invasion, er faren for, at krigshandlingerne spreder sig og ultimativt kan føre til en atomkrig, vokset faretruende.

 

Selvom atomvåben ikke har fået megen opmærksomhed de seneste par årtier er modstanden mod atomvåben i Danmark fortsat udtalt. I en opinionsmåling gennemført af YouGov sidste år svarede 92 procent af dem, der har taget stilling, ja til, at Danmark skal tilslutte sig FN’s traktat med forbud mod atomvåben, mens 8 procent sagde nej.

 

Trods folkestemningen har den danske regering hidtil afvist, at Danmark skal tilslutte sig traktaten, fordi den angiveligt vil modarbejde regeringens målsætning om atomafrustning inden for ikke-spredningsaftalen NPT.

 

Men argumentet holder ikke: Forbudstraktaten supplerer og understøtter tværtimod ikke-spredningsaftalen. FN’s traktat om forbud mod atomvåben er en reaktion på, at ikke-spredningsaftalen fra 1970 har været frosset fast i årtier, alt imens atommagterne har udviklet og oprustet deres arsenaler af atomvåben.

 

Desuden begrundes afvisningen af forbudstraktaten med Danmarks medlemskab af Nato. På et åbent samråd i Udenrigsudvalget i juni erklærede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sig dog enig i, at der ikke er juridiske forhindringer i Atlantpagten for, at Nato-lande kan gå med i den ny traktat. Han mente dog, at det ville mudre dansk ‘alliance-solidaritet‘.

 

RUSLANDS INVASION af Ukraine og faren for en eskalerende international konflikt aktualiserer spørgsmålet om dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben. 

 

FN-forbundet har netop henvendt sig til regeringen og Folketinget om at følge opfordringen fra FN’s generalsekretær til snarest at tage skridt til ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben og deltage som observatør i FN-konferencen i Wien, hvor landene bag skal diskutere udrulningen af FN’s forbudstraktat mod atomvåben.

 

Både den nye norske og den nye tyske koalitionsregering har i deres respektive regeringsgrundlag slået fast, at de begge – som de første Nato-lande – vil deltage som observatører, når landene bag FN’s forbudstraktat mod atomvåben mødes for at diskutere udrulningen af traktaten. Også Sverige og Finland vil deltage.

 

Udenrigsminister Jeppe Kofod bebudede kort efter sin tiltræden, at regeringen ville fremlægge en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på socialdemokratiske værdier. Men både den danske modstand mod atomvåben og den nordiske samhørighed i udenrigspolitik samt den traditionelle opbakning til FN, der traditionelt er blevet understreget af Socialdemokratiet, er markant nedtonet i den netop fremlagte strategi.

 

Danmarks kandidatur til en plads i FN’s sikkerhedsråd burde ellers tale for en aktiv dansk opbakning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben, der netop vil kunne kvalificere Danmark til en plads. Man må håbe, at Jeppe Kofod vil bruge henvendelsen fra FN-forbundet til at melde ud, at Danmark som sine naboer vil deltage på konferencen i Wien om FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

 

Nedrustning og forbud mod atomvåben er de bedste svar på den voksende trussel om, at Ruslands invasion i Ukraine ultimativt kan medføre en atomkrig. Det er ikke alene socialdemokratiske værdier, et forbud mod atomvåben burde være en fælles mærkesag for både regeringen, støttepartierne og oppositionen.