Skip to content

”ANTI-FASCISME – For en ny verden”

Kære Tid til Fred – aktiv mod krig.

”ANTI-FASCISME – For en ny verden”.

 

Venezuela, verdens centrum.  Venezuela, en slyngelstat.  Venezuela, hva’ er det?

Jeg tilbragte tre dage i Caracas – da følte jeg mig i verdens centrum. Vi var godt nok kun 1100 personer fra 76 lande til verdenskonferencen ”ANTI-FASCISME for en ny verden”. Fra Europa var vi lige under 90, de resterende 1010 personer kom fra Asien, Afrika og Latinamerika.

Når vi spiste snakkede jeg med folk fra Benin, Senegal, Cuba, Tyrkiet, Filippinerne, Chile . . . . vi var alle enige om at den voksende fascisme er en trussel, et verdens selvmord, en epidemi som SKAL bekæmpes, her, der og alle vegne. Det var stærkt at være så mange om samme sag, det var utroligt at være et sted hvor en regering er enig med mig!

Konferencen bestod af taler fra forskellige lande om de problemer der er. Talerne kom hovedsageligt fra små socialistiske eller kommunistiske partier eller fra stærke folkebevægelser med lignende forbillede. Der var glæde og begejstrede klapsalver ved beskrivelser af ”sejre”, de var sjældne men vigtige.

Et altovervejende tema var Palæstina; det slår os alle lige hårdt: den uhyggelige uretfærdighed, det umenneskelige overgreb, det krav på overmagt fra verdens ledere som palæstinensere skal ofres for.

Men der blev også sunget. Hver morgens åbning var fællessang, sange vi kendte fra vore hjemlandes gamle demonstrationer   ” . . . comandante Che Guevara” (åh ja!)

Den sidste eftermiddag blev brugt til at frembringe en fælles deklaration fra konferencen. Den var alle 1100 mennesker med til. Vi sad i syv forskellige rum, i det ene var vi kun europæere. Alle vigtige pointer blev noteret og kom – forhåbentlig – med i slutresultatet.

Her får I nogle uddrag derfra:

»For en ny verden«.

I dag fejrer vi, 1100 delegerede fra 76 lande, i Caracas verdensmødet for den Antifascistiske Internationale med det formål at lægge det solide fundament, der vil gøre det muligt at skabe en stærk fælles verdensorganisation, der vil besejre og definitivt udrydde fascisme, neofascisme, zionisme og lignende udtryk.

… Vi betragter genopblomstringen af disse historiske afvigelser som den største trussel, verden står over for i dag. Vi er nødt til at blive enige om solidaritet og bindende handlinger for at kriminalisere den praksis med tilskyndelse til had, ekstremistisk fanatisme, fremmedhad, kvindehad, aporofobi, revanchisme, vold, død og alle former for udslettelse af forskelle, som fascismen forfølger.

Vi er nødt til at blive enige om solidaritet og afgørende handlinger for at få kriminaliseret den tilskyndelse til had, ekstremistisk fanatisme, fremmedhad, kvindehad, aporofobi, revanchisme, vold, død og alle former for udslettelse af forskelle, som fascismen praktiserer.

Herefter følger en lang række pointeringer. F.eks.

Vi kræver øjeblikkeligt ophør af alle former for vold og aggressionsforbrydelser mod de folk, der er ofre for zionismen, herunder den ulovlige besættelse af deres territorier, neokolonialistisk praksis og krænkelse af deres ret til selvbestemmelse. Vi opfordrer alle verdens folk til at handle for at sætte en stopper for dette folkemord og til at støtte folkenes legitime stræben efter suverænitet, frihed og retfærdighed. …

Vi fordømmer alle former for krig og interventioner påtvunget af imperialistiske magter, som søger at destabilisere og undertrykke verdens folk. …

Vores opgør med imperialismen som en bygherre, der fremmer fascismen ved konstant at så frygt og terror på det økonomiske, politiske, militære, teknologiske, kulturelle og sociale område. Imperialismen søger derved at sikre sit hegemoni, udnyttelsen af folkene og udplyndringen af planetens naturlige og strategiske ressourcer. …

 

At komme hjem fra Venezuela var frygteligt. Pludselig var verdens centrum ligesom bare opløst. Vi kæmper imod fascisme, også her. Det har vi gjort i over 100 år.

Back To Top