Skip to content

Fredscafé: Ukraines virkelighed og udvikling

Hvornår:
9. februar 2018 kl. 17:00 – 19:00
2018-02-09T17:00:00+01:00
2018-02-09T19:00:00+01:00
Hvor:
Oktober Bogcafé
Vesterfælledvej 1B
1750 København V
Danmark
Fredscafé bliver i denne omgang arrangeret i et samarbejde mellem TID TIL FRED – aktiv mod krig og Transeuropæisk Fredsdialog https://www.facebook.com/FredsDialog/
Oleg Muzyka – en af de få, der overlevede i Fagforeningshuset i Odessa d. 2. maj 2014, vil være i København i midten af februar.
Oleg Muzyka er menneskerettighedsaktivist og politisk emigrant. Han bor i Tyskland, hvor han har fået politisk asyl i 2017, efter hans flygt fra Ukraine i 2014.
Siden da har han været aktiv rettighedsforkæmper for ukrainske politiske fanger og forfulgte journalister.
Han har deltaget i flere møder ved EU parlamentet og OBSE om politisk motiverede forbrydelser i Ukraine i 2014 – 2017. Organisator af dokumentarfilm festivalen PRISMA i Berlin i 2015.
Han har desuden deltaget i over 70 politiske møder og diskussioner.
Det er muligt at møde ham på fredag d. 9. februar i Oktober Bogcafé, hvor han vil holde oplæg om de ukrainske tilstande.
I sit oplæg vil Oleg Muzyka tage situationen i Ukraine og udviklingen i landet siden Sovjetunionens opløsning til debat.
Hovedpunkter i oplægget vil være:
Eksemplerne på udviklingen er triste: i 1991 inden Sovjetunionens opløsning var den ukrainske økonomi en af de førende på verdensplan: der var både stålindustri, flyindustri, kulminer, udviklet sø og flodflåde.
Befolkningstallet lå på 52 millioner mennesker. Den seneste udtalelse fra Nadezhda Savtjenko der er medlem af RADA er – at befolkningstallet nu ligger på 26 millioner – det vil sige at Ukraine har mistet halvdelen af sin befolkning siden Sovjetunionens kollaps.
I løbet af de efterfølgende 26 år mister Ukraine den største del af sin økonomi. Samtidig kom der en del af anti-russiske strømninger og nationalistiske partier på den politiske scene. Partier, der åbent opfordrer til vold imod jøder og etniske russere. Disse tendenser er meget lig med tendenser i 30’ernes Tyskland.
Dog lykkedes det under Janukovitj at vende den økonomiske udvikling og få økonomien til at vokse, hvilket Oleg Muzyka vil bevise med tal og statistikker. Ukraine er således blevet en attraktiv handelspartner, som både EU og Rusland vil føre samarbejde med. EU stiller en række krav, som Janukovitj anser som skadelige for den ukrainske økonomi og foretrækker en alliance med Rusland.
EU støtter oprørerer og statskup, senere hen indgår Ukraine en associeringsaftale med EU – hvilke resultater har denne aftale for den ukrainske økonomi?
Det ukrainske styre begår konsekvent forbrydelser mod befolkningen, samtidig med at nynazistiske bevægelser får frit spil og marcherer på gader og stræder med fakler og nationalistiske slogans og symboler. Disse bliver på ingen måde fordømt af den europæiske politikere.
Det ukrainske militær samarbejder med Vesten og får hjælp fra vestlige eksperter i kampen mod egen befolkning.
Vi ser frem til et spændende indspark i debatten om Ukraine.
Mødet foregår på engelsk.
Arrangementet er gratis, men donationer til lokalelån modtages gerne under mødet.
Fredscafé afholdes i Oktober Bogcafé, Vesterfælledvej 1b, Vesterbro København.

 

Back To Top