Mandag d. 26. februar arrangerede Tid til Fred – Aktiv mod krig endnu en fredscafé…
Bombeangreb i Yemen kan føre til større konflikt
Britiske kampfly og kampfly fra USA har har torsdag d. 11. januar startet bombeangreb i Yemen. Ifølge en kommentar skrevet til mediet Steigan.no, er der rapporteret om eksplosioner i Yemens hovedstad Saana, havnebyen Hodeidah, Houthi-fæstningen Saada, samt byen Dhamar.
Bombningerne er indledt som svar på at en militær gruppe i Yemen d. 11. december angreb et norsk skib. Tidligere har tre andre handelsskibe i Det Røde Hav været under angreb, og i november er et britisk skib blevet tilbageholdt.
Houthi-bevægelsen, der kontrollerer dele af Yemen, har tidligere truet med at angribe skibe på vej til Israel. Ingen kom til skade under angrebet af det norske skib d. 11. december, men USA og Storbritannien svarer ved at bombe byer.
Yemen er et af verdens fattigste lande, imens USA er verdens mest ekspansive militærmagt. Storbritannien er én af historiens største kolonimagter. Derfor er der ingen tvivl om, at der her er tale om en assymetrisk krig. Der er også tale om en radikal eskalering af konflikten, da byerne i Yemen selvfølgelig er hjemsted for civile.
En talsmand for Houthi-bevægelsen advarer om, at enhver aggression fra amerikansk side vil blive besvaret. På trods af, at Yemen er ét af verdens fattigste lande, bor der ifølge Steigan 2 millioner krigshærdede soldater, som vil kunne gøre skade på amerikanske baser rundt omkring.
Med de voldsomme modsvar, risikerer USA og Storbritannien altså at optrappe til krig i det i forvejen spændingsfyldte Mellemøsten. Er det mon det, som ligefrem er formålet med deres bombeangreb i Yemen? Det assymetriske forhold mellem konfliktens to parter er under alle omstændigheder påfaldende.
Kilde:
Steigan.no, kommentar af Ivar Austbø (12-01-2024): ”USA og Storbritannia til krig mot Jemen – bomber hovedstaden Sanaa og andre byer”, URL: https://steigan.substack.com/p/nyhetsbrev-steiganno-12012024?utm_source=substack&utm_campaign=post_embed&utm_medium=email (hentet d. 20-01-2024)