Skip to content

Danmark, DR og journalistikkens totalitære kurs

Eskalationen i det konfliktfyldte forhold imellem Rusland og Ukraine d. 24. februar 2022, satte for alvor gang i oprustsningsspiralen i vestlige lande, som stadig tager fart under USA-politiske faner. Danmark har markeret sig som nationen, der har “doneret” mest artilleri til Ukraine pr. indbygger – til stor fortrydelse for fredsorienterede grupper, som har kastet sig ind i kampen for fredsforhandlinger, diplomati og konfliktløsninger uden brug af våben.

Imens nogle gennemskuer krigsmagternes geopolitiske spil, som ofrer civile for at bemægtige sig olie, gas og gode aftaler, hepper langt de fleste almindelige mennesker på forslag om flere kampfly, tanks og våbenfabrikker på ukrainsk jord… politiske remedier, der i stride strømme sendes østpå og trækker krigens rædsler i langdrag.

Spørgmålet er, hvordan krigsmagterne opildner hele befolkninger til, i så stor en grad, at gå ind for krig og klyngebomber på europæisk jord? – De fjerner tilsyneladende bare de almindelige menneskers muligheder for at se sagen fra flere sider. Censur og karakterhenrettelser af samfundets kritiske røster, er blevet reglen snarere end undtagelsen – også i Danmarks Radio. Der er efter februar 2022 kommet mange eksempler på, hvordan man i mainstream medier finder frem til opponerende stemmer i samfundet, og hænger dem ud som russiske spioner eller Putin-lakajer. Denne artikel, som er udgivet på Steigan.no d. 16. september 2023, påviser hvordan særligt DR foretager karaktermord ved at diskreditere enkeltpersoner, der kaldes disinformanter, frem for at tage udgangspunkt i, hvad der er fakta: <https://steigan.no/2023/09/de-vestlige-mediers-sort-hvide-verdensbillede/>

Men hvad betyder det, når den journalistiske praksis nedprioriteres i forhold til “afsløringer”, som bygger på pure gisninger og fabrikation af fjendebilleder? Før i historien har dette været klar indikator for, hvordan regeringsmagter og deres etablerede medier, har kurs imod den rene totalitarisme.

Et demokrati, imidlertid, skal kunne rumme at nogle i samfundet, giver udtryk for afvigende synspunkter om et givet emne. Et demokrati skal kunne rumme en opposition. Så når medier gør kritikere til superskurke for at viderebringe informationer, der ikke er i de herskendes interesse, må det være på tide for læsere, lyttere og seere at spørge sig selv, hvem journalisterne arbejder for.

Et opgør med de sidste 20 års oliekrige og NATO’s oprustningsspiral, kræver også et opgør med den ensidige mediedækning, der har været forløber for de vestlige nationers sprængfarlige udenrigspolitik.

———–

Læs desuden følgende Facebook-opslag om mediernes framing af palæstinensere, postet d. 17. oktober af Abu Nidal Arif her

Back To Top