Danmark fik en ny regering – og hvad så?!

Den nye regeringsdannelse understreger hvordan magtspillet i dansk politik underminerer de politiske værdier, som vælgernes ellers altid har fået af vide, at det demokratiske folketingsvalg handler om. Det understreger, hvordan de politiske standpunkter blot fungerer som en slags reklame for de respektive partier, indtil lokkemaden bliver stor nok – hvorefter alle standpunkter og kerneværdier kastes over bord.

I dette system har vi været vidne til, hvordan røde såvel som blå partier bliver til krigspartier, så snart de vokser sig store nok til at smage på magten. Et samarbejde hen over midten kommer til at se ud som en centralisering af denne magtsyge – i hvert fald for de borgere i samfundet, som godt ved hvad demokrati betyder i virkeligheden. Det kommer til at se ud som en centralisering af den absolutte kynisme, som har fået lille Danmark med i fronten hver eneste gang USA starter krig.

Der er ikke forhåbning for at S, V eller M begynder at stille spørgsmålstegn ved det samfunds- og planetskadelige militære system, som har til vane at vælte enhver kritiker af magten. For hver og én af magtsygens kandidater vil det være det mest profitable at lade Danmark forblive en dukkestat. For fredsbevægelsen betyder det, at vi mere end nogensinde er nødt til at ‘reframe’ hvad kampen handler om: Kampen for fred er ikke længere en kamp, der kan afbildes som “de røde versus de blå” – fredskampen kræver snarere en betoning i retning af: “Folket versus politikerne”. Kampen for fred kræver nemlig at folket tager kampen op imod det selvsamme system, der fostrer den gennemgribende korruption, som krig er.

De klare beviser ligger i de seneste to årtiers (krigs)historie: Fredsarbejdet handler mere end nogensinde om at løsrive nationer fra de imperialistiske stormagters kløer.