(Denne tale blev holdt d. 1. maj 2023 på APK's scene i Fælledparken af Line…
Demonstrationen for en anstændig finanslov
Kære fredsvenner!
Så var vores fredsslange ude at gå i onsdags med stor succes. Der blev kommenteret og taget billeder rigtig meget, så bare slangen ikke bliver indbildsk.
Vi har en slange mere som også meget gerne vil ud at gå, så vi opfordrer til at deltage i denne lille happening, det er ret sjovt.
Demonstrationen for en anstændig finanslov der var arrangeret af foreningen ”For et anstændigt Danmark”, var meget stemningsfuld med de mange fakkellys på Rådhuspladsen og optoget ned ad Stormgade til Christiansborg.
Anne Marie Helger, som konferencier, har stor underholdningsværdi, med sine personbeskrivelser af magthaverne og deres politik. Fællessang og 1 minut stilhed gjorde sig godt, samt en masse god musik.
Dennis Christensen formand for FOA, Trine Torp socialordfører for SF, Torsten Gejl socialordfører for Alternativet, Finn Sørensen arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, Niels Christian Barkholt næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, var blandt talerne omhandlende nedskæringernes konsekvenser for rigtig mange mennesker.
I kan se nogle fotos i Galleriet og snart også et lille video på vores YouTube kanal: tidtilfred mod krig