Fredsbevægelsen i Danmark og modstand mod NATO – NATO i Danmark

Oplæg ved Fredsseminar Stoppa Aurora i Göteborg den 17. september 2017

Gerd Berlev

Fredsbevægelsen i Danmark har ikke genvundet momentum efter de store demo’er i 2002 2003 og 2004 – Bevægelsen og Nej til Krig sygnede hen og eksisterer ikke i dag som en organisation

Af de gamle organisationer findes Aldrig mere krig og Kvindernes Internationale Liga, dk og enkelte freds- og solidaritetsgrupper i fagforeninger stadig, men med begrænset aktivitet.

Af mere aktive organisationer i dag findes FN-forbundet, Internationalt Forum, Fredsministerium, Århus mod krig og terror, Kunstnere for Fred, Fredsvagten ved Christiansborg, internetgruppen Stop terrorkrigen – nej til NATO og Tid til fred – aktiv mod krig, der alle har aktive medlemmer, som har forskellige politiske holdninger.

Det lykkedes i maj at samle til demonstrationer mod NATO’s topmøde og til Aurora-protesterne i dag er der udgivet en fælles udtalelse imod Aurora-krigsøvelsen fra 6 danske og en nordtysk fredsgruppe, der vender sig imod NATO og oprustningen, og der er ved at brede sig en forståelse på den danske venstrefløj om nødvendigheden af en fredsbevægelse, der aktivt går imod den danske krigspolitik, oprustning og halehængspolitik til USA/NATO/EU.  Diskussionerne om samarbejde og fælles aktiviteter foregår i  flere fora  i og omkring de ovennævnte grupper, men også en lang række enkeltpersoner ytrer sig  imod Danmarks udvikling til en krigerstat på de sociale medier – mens pressen støtter regeringen,  forvrider fakta og undlader reel dækning og oplysning.

Det er også meget nødvendigt at gå aktivt imod krigspolitikken.

Danmark har nu været krigsførende i 18 år. Krigen i Irak startede med en løgn. Men da Irak-kommissionens  afhøringer af de centrale personer var tæt på, besluttede regeringen af lukke Irak-kommissionen.

Den danske regering pointerer gang på gang at Danmark er et kerneland i NATO og Stats-, udenrigs- og forsvarsministre udtaler den ene gang efter den anden deres støtte og opbakning til NATO- og USA’s krigsførelse med konkrete løfter om økonomisk, mandskabs- og materiel støtte – UDEN at det først har været diskuteret i den danske regering.

Alle militære beslutninger omgærdes af et hemmelighedskræmmeri, begrundet med tekniske, bureaukratiske og juridiske regler, der forhindrer en demokratisk debat. Det skete  ved købet af F35 kampflyene, men der var f.eks. heller ingen offentlig debat om det nordiske militærsamarbejde, Nordefcos aftale ”Easy Access”, der blev indgået under Danmarks lederskab. Den aftale betyder at de nordiske lande åbner hinandens territorier for militær adgang i fredstid og at de deler kommunikation og aflytninger, herunder radarbilleder. Altså en direkte adgang for NATO til svenske og finske radar observationer og aflytninger og til en sammenkædning af alle observationer og kommunikation fra Grønland, Nordnorge, Nordsverige og Nordfinland.

At Danmark reelt er en atommagt i og med at vi køber kampfly, der er designet til at bære atomvåben og helhjertet medlem af NATO er ikke noget, der endnu er meget focus på, men bevidstheden om, at det er et vigtigt kampfelt er på vej til at gå op for fredsbevægelsen og muligheden af at genoptage de stolte traditioner med atommarcherne foreligger.

At det danske erhvervsliv – som siden 2. verdenskrig har haft Mærsk og kongehuset i front som krigens købmænd – er ved at blive omstillet til militærproduktion er en kendsgerning. Rigtig mange mindre virksomheder melder sig ind i industrisammenslutningen for krigens købmænd, FAD og fører sig frem som leverandører til militæret. Det bidrager ikke mindst Lockheed Martin og deres lobby-virksomhed til.

I det hele taget er det danske samfund præget af militarisering, oprustning, krigspropaganda, fremmedhetz, torturlejre (udvisningscentre), overvågning, straf-tænkning, ….

Danmark er parat til at deltage i enhver militær indsats, de opfordres til både fra USA, NATO og EU: – overvågning og udrykningsstyrker i Baltikum, missilforsvar i Østersøen, fortielser af Thuleradaren og andre installationer i Grønland, 4000 mand, der kan stilles til rådighed for NATO-udrykninger, udstationeringer i Afghanistan, Syrien, Korea, Mali og deltagelse i G5-styrken, der i Nordafrika skal holde flygtninge ude af Europa – under påskud af at bekæmpe terrorrister.

Der er i den grad brug for at vi opbygger en stærk og aktiv bevægelse mod krig i Danmark.