Historien om hvordan Danmark forsvandt
Lyrik af Line Kattepines sang:
Historien om hvordan Danmark forsvandt
Det muterede barn: ”Mor, mor, vil du ikke fortælle historien om, hvordan Danmark forsvandt”
Danmarkshistorien! Nu skal I høre
Danmark var et lille land, med grise og køer
og demokrati og rødhvide faner
og-en borgerlig regering med tvivlsomme planer.
De talte-om finans og private sektorer,
men uden en sans for hvad frihandel truer,
de talte om staten som fremtidens galge,
men uden et ord om en vigtig detalje:
Krigsinvestorer de hopper og danser,
når markedet vokser for våben og panser,
og enhver med kontrakter de klapper og griner,
når byer bliver bombet og lagt i ruiner.
Og alle må vide at nog-le ministre
står side om side med krigslobbyister
Så freden var forbi og med olie i sigte
gik Danmark i krig på løgnagtige digte.
——
Krig efter krig, år efter år
der er folk, der bliver rige af at magten bliver hård
af samfund, der styrter – stat efter statister
og missioner med droner og uden mandat
——-
Det muterede barn: ”Gik de så bare i krig helt uden FN-mandat?”
Og krigen den blev ved! Trods mange beviser,
på købt politik og korrupte aviser
– man ødelagde lande i flere årtier
og sagde de var nyfødte demokratier
– som nazister i kog ku de selvcirkulere
for ministeren Fogh han ku’ manipulere,
det var ham, der fik gang i en evig lavine
af folkemord, statskup og krig på rutine.
—–
Krig efter krig, år efter år
der er folk, der bliver rige af at magten bliver hård
af samfund, der styrter – stat efter statister
og missioner med droner og uden mandat
—–
Det muterede barn: ”Men hvorfor kom Anders Fogh så ikke i fængsel?”
Fogh han kom videre, han skred fra sin skude
for en anden og stor karriere derude
og dén dag i dag, stadig til dato,
er det meste af verden i krig under NATO.
De danske partier forblev militante
som en lille kujon, der’ låst i sin bande
som statister for I-land’nes angrebskrige
blev de andre ministre bare ved med at tie,
———-
Krig efter krig, år efter år
der er folk, der bliver rige af at magten bliver hård
af samfund, der styrter – stat efter statister
og missioner med droner og uden mandat
———-
Det muterede barn: ”Var der slet ikke nogen, der sagde sandheden?”
Jamen kære venner, efterhånden må de vide:
at regeringen ikke stod på menneskenes side
der kom sigtekorn på Rusland for NATO tænkte stort
og Danmark fulgte efter som de længe havde gjort
med dræberdroner, superkampfly, urangranater,
high tech’ atomvåben, cybersoldater
i frihedens navn – sku alt eksplodere
i frihedens navn sku Amerika regere
Så på Borgen ville alle sende bomber mod Moskva
Men ingen tænkte over det var lige ved siden af!
Det blev historien om en skæbne lagt i våbenindustrien
hvor Danmark så fik smagt på sin egen medicin
Det blev historien om et lille land, der leged’ med de store
og lidt om politik når investorer hiver snore
for det var Danmark der var fremme med de topmoderne fly
og det var Danmark der forsvandt i en paddehattesky