Tysk politi opløste "Palästina Kongress 2024: Wir klagen an!" som skulle finde sted i Berlin…
Ingen krig mod Iran. Fordøm USA´s folkeretsstridige mord!
Ingen krig mod Iran! Træk de danske tropper permanent ud af Irak!
USA’s dronedrab på højtstående ledere fra Iran og Irak er en helt uacceptabel terrorhandling, beordret direkte fra den amerikanske præsidents kontor. Mordene øger risikoen for en storkrig i Mellemøsten vendt mod Iran.
Også danske politikere er medansvarlige. Mette Frederiksen har understreget, at Danmark stadig er en del af den koalition, der gennem NATO har placeret tropper i Irak. Danmark er dermed med til at optrappe spændingerne i regionen, også med planerne om at sende et dansk krigsskib til Hormuz-strædet.
De udenlandske tropper i Irak er i landet på grund af olie- og stormagtsinteresser. Store folkelige protester og senest Iraks parlament har krævet alle fremmede tropper ud af landet.
USA angriber det iranske folk med yderligere sanktioner, som vil betyde sult, fattigdom, sygdom og død for den iranske befolkning.
Samtidig vil NATO nu ”bidrage mere til kampen mod international terrorisme” – et udtryk der dækker over, at NATO-militær i endnu højere grad end nu skal kæmpe for imperialistiske interesser og dominans i Mellemøsten. At ’bekæmpe terror og ISIS’ er et skalkeskjul for at fastholde tropperne i landet.
De danske soldater og rådgivere må trækkes ud af Irak og Mellemøsten nu! – permanent og ikke kun midlertidigt eller af ’sikkerhedsgrunde’. De truer sikkerheden, forsvarer den ikke.
Regeringen må tage afstand fra USA’s krigsprovokationer. Danmarks følgagtighed overfor USA må stoppe!