Mens vi venter på Irakkommisionen – skal SES

Teaterstykket “Mens vi venter på Irakkommissionen” fremdrager den for nogen glemte Irak krig – hvor kom den fra? Hvorfor gik USA, og hvorfor gik Danmark i krig? Fra hylende morsom til den dybeste alvor, Peter Larsen, arkivaren Jørgen Andersen i “elefantkælderen”, tager os med når der graves i, hvad dokumenterne skjuler og demonstrer konkret, hvad det drejer sig om.

En imponerende og medrivende præstation af Peter Larsen, en inspirerende og overraskende jongleren med virkemidler og et overflødighedshorn af viden krydret med sproglige finurligheder og improviserede kommentarer, men også publikumsinddragelse og krigsscener.

Det første jeg ser er en lang reol fyldt med arkivkasser og ringbind i hele scenens længde, hvorfra dokumenterne fremdrages undervejs. Efterhånden som tiden går dukker flere og flere enkeltelementer op: talerstolen/pinebænken, en lille lydafspiller og overheadprojektor, kufferten med nytårsudstyr, tavlen med krimi-scenen de mistænkte og verdenskortet og ikke mindst stolene med de anklagede.

Handlingen starter med Per Stig Møller på talerstolen den 21. marts 2003, hvor han taler for vedtagelse af Danmarks føste angrebskrig efter 1864, og ministeransvarsloven præsenteres. Da de ikke havde ønske at medvirke blev foto af hovedpersonerne med jakker på anbragt på to stole: Stålkæppen fra Viborg og Den talende Havenisse og på krimi-scenens opslagstavle hænger Busch og Blair og de andre i koalitionen. Handlingen skifter hurtigt til hvad der gik forud: 11. september 2011, neocons’erne der ønskede krig, ondskabens akse, dannelsen af De Villiges koalition.

Torturen, der skulle bevise at Irak uddannede terrorrister blev vist konkret, æventyr blev fortalt, de 12.000 sider fra FN der blev til 3.500, da USA fotokopierede dem. Miltbrand, der blev vist frem af Powel som et hvidt pulver, men i virkeligheden var en brun væske, der ikke havde været virksom i mange år. Brevet der blev modtaget, før det var skrevet. Rapporter fra FN den 7. marts 2003: Der var ingen kemiske, ingen biologiske, ingen atomvåben i Irak.

Efter pausen er vi tilbage i Danmark og det møde den 14. marts, hvor havenissen foretog en u-vending fra skabs-hippie til krigse-basse og flertallet for krig med DF var på plads. Juristerne der kom på en umulig opgave for at bevise at resolution 1441 gav Danmark ret til at erklære krig, og sagde “det modsatte havde været nemmere”. Juristerne måtte også sikre at havenissen og stålkæppen kunne sove roligt uden frygt for at blive slæbt for Den Internationale Domstol. Vi forstår, at det med anvendelsen af alle tricks fra spindoktorernes overskudslager bliver gemt af vejen at ministeransvarsloven ikke gælder, endskønt Per Stig Møller fortier væsentlige kendsgerninger for folketinget og Anders Fogh lyver på pressemøde 21. marts.

Publikum efterlades med et åbent spørgsmål: Kan vi have tillid til dette demokrati? Hvornår vil vi gøre noget ved det?

Manuskript Jens Kløft med Bo Elkjær som konsulent. Scenografi og lys Edward Lloyd Pierce og iscenesættelse Simon Broberg.

Stykket har premiere den 24. november og går på Skuespilhuset indtil den 22. december, men skynd dig hvis du vil sikre dig en af de få resterende billetter. https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/mens-vi-venter-pa-irakkommissionen/