MØD OP TIL DEMONSTRATION FORAN CHRISTIANSBORG

Siden den 23. april 2021 har den tyrkiske stat gennemført en militær offensiv i Nordirak mod den kurdiske guerilla og civilbefolkningen. Ud over det faktum, at denne militære operation i et af Tyrkiets nabolande er ulovligt i henhold til folkeretten, fører Tyrkiet også krig gennem brug af internationalt forbudte våben.

Ifølge oplysninger fra pressekontoret for Folkets Forsvarsenheder (HPG), har den Tyrkisk hær gennemført i alt 138 angreb med kemiske våben i de sidste 5 måneder. Det har ført til at flere guerillakrigere har mistet livet. Alene den 3. september blev tre krigere dræbt i Gire Sor i regionen Avasin. Ikke kun guerillakrigerne er mål for disse grusomheder. Landsbyen Hirore blev angrebet med kemiske våben den 4. september, og en familie kom til skade under angrebet. NGO’en ‘Christian Peacemaker Teams in Iraq’ har bekræftet, at disse skader var forårsaget af brug af kemiske våben.

Dette er ikke første gang: Allerede i 2010, også i 2013 og især i forbindelse med et bombardement i den nordlige Syriske byen Serekaniye i 2019, er Tyrkiet blevet anklaget for brug af kemiske våben mod civile. Afslørende optagelser og ekspertudtalelser i de internationale medier understøttede dengang anklagerne. Den 17. oktober 2019 brugte Tyrkiet hvidt fosfor under sine luftangreb på byen Serekaniye, og snesevis af mennesker, herunder børn og kvinder, blev alvorligt såret.

Også på det tidspunkt forblev internationale organisationer og nationalstaterne tavse over for Tyrkiets kriminalitet. Historien er fuld af statslige grusomheder mod enkeltpersoner eller etniske grupper, fordi de udsættes for staternes manglende beskyttelse. For at forhindre dette har man vedtaget internationale love og der er blevet etableret organisationer som jeres, til at skabe bedre vilkår for menneskeheden. Men vi ser, at denne tingenes tilstand alligevel fortsætter, fordi netop disse love og mekanismer ikke konsekvent opfylder de forpligtelser, som de ellers er sat til at varetage.

Vi er bekymret at se, at hverken national eller international lov gælder, når det kommer til kurderne. Tyrkiet har som ratificerende stat for OPCW udført grusomheder i årevis for øjnene af både den internationale offentlighed og din organisation uden at blive holdt ansvarlig.

Saddam Husseins giftgasangreb mod det kurdiske folk i Nordirak i 1988 kunne være blevet forhindret, hvis hans aktiviteter var blevet stoppet på forhånd. For de mere end 5000 ofre af giftgasangrebet og deres slægtninge i byen Halabja, var det intet andet end en hån, der 15 år senere blev de brugt som påskud til at angribe Irak og til at forårsage endnu mere lidelse.

Vi ønsker ikke at hjælpen til og opklaringen af denne forbrydelse holdes tilbage gennem passivitet. Vi forventer internationale organisationer for forbud mod kemiske våben opfylder deres ansvar ved at undersøge disse alvorlige påstande, ved at gennemføre afklarende handlinger og ved at holde Tyrkiet ansvarlig for sine forbrydelser.