Niklas Zenius Jespersen skrev:

Men dette er ikke en enkeltstående handling, det kommer efter at USA i årevis har udført eller direkte støttet en lang række attentater imod både civile og militære personer i Iran, særligt civile iranske forskere i atomkraft.

Man behøver ikke være en fan af det iranske præstestyre eller Irans reaktionære indflydelse i Irak for at være imod dette angreb og se de farlige konsekvenser af hvis verden stiltiende accepterer den slags metoder. USA udfører rutinemæssigt snigmord og drab på hundredvis af mennesker i lande over hele kloden, lande som de formelt set ikke er i krig med, men hvor USA føler sig hævet over alle internationale regler og mener de har ret til at dræbe hvem som helst de har lyst til. Uden rettergang. Uden forsøg på at fange dem levende først. Ofte ender det med at være civile, til tider pga. fejl og tilfældigheder, til andre tider bevidst af hensyn til USAs politiske og økonomiske interesser. Og ofte dræbes yderligere mange civile som tilfældige forbipasserende.

Det er værd at se på hvad FNs menneskerettighedsråd allerede tilbage i 2010 skrev i en rapport om denne slags snigmord, eller “targeted killing”. Her slog de fast at international lov kræver at stater: “Ensure procedures are in place to verify that no targeted killing is taken in revenge, or primarily to cause terror or to intimidate, or to gain political advantage.” (https://www2.ohchr.org/…/docs/14session/A.HRC.14.24.Add6.pdf)

Det er tydeligt at USAs snigmord på den iranske generel bryder samtlige af disse principper: Det var et hævnangreb efter demonstranter angreb USAs ambassade i Irak, det er et forsøg på at intimiderer Iran og dets allierede i Irak og det er et forsøg på at styrke USAs og dets allieredes politiske interesser i den igangværende politiske konflikt i Irak og i regionen generelt. Det har derimod ikke den overvældende akutte nødvendighed af at skulle forhindre et militært angreb mod USA, som er den eneste mulige undtagelse der potentielt er tilladt i følge de internationale regler.

Intet andet land i verden opfører sig sådan. Intet andet land i verden bryder rutinemæssigt så mange andre landes nationale territorium for at udføre udenomsretslige snigmord, krigshandlinger og krigsforbrydelser. Der findes andre lande der udfører lignende handlinger til tider, men ingen i det omfang og med den rutinemæssige karakter som USA gør. Noget der grundlæggende har været det samme under både Trump, Obama og Bush. Det er ikke et spørgsmål om enkelte galninge i Det Hvide Hus. Det er en grundlæggende karakter ved USAs imperialisme og hele det dominerende politiske system i USA.

Derfor er det nødvendigt at være kategorisk imod denne former for overfald på selvstændige nationers suverænitet, at være imod udenomsretslige henrettelser og være imod brugen af metoder der klassificerer som krigsforbrydelser. For hver gang det accepteres bare fordi vi ikke kan lide den person der bliver dræbt, så afføder det masser af nye lignende angreb, herunder de angreb hvor det er civile, ofte også børn, der dræbes alene fordi de står i vejen for USAs interesser.

Jeg er aktiv modstander af det iranske regime. Jeg er tidligere talsmand for den daværende danske del af et internationalt solidaritetsnetværk med regimekritiske fagforeninger i Iran og jeg har deltaget i mange demonstrationer og kampagner imod det iranske regime og i solidaritet med venstrefløjen og arbejderbevægelsen i Iran. Så sent som i december deltog jeg i, og opreklamerede, en demonstration imod både det irakiske og iranske regime.

Ikke desto mindre tager jeg kraftigt afstand fra den her slags angreb. Den faktiske konsekvens af USAs angreb og krigsforbrydelser imod Iran er, at styrke regimets autoritet. Det fjerner fokusset i Iran væk fra de store interne problemer, den faldende levestandard og det store igangværende folkelige oprør. I stedet flyttes fokus over imod kampen imod USA og imperialismens trusler imod Iran. Noget der risikerer at få mange iranere til at slutte op om regimet med intention om at forsvare nationen imod USAs angreb. Og dermed skader det det igangværende oprør. Et oprør der er den bedste chance vi længe har set for at regimet kan blive væltet og erstattet af en revolution for demokrati og social retfærdighed. Det er i øvrigt den samme konsekvens som sanktionerne imod Iran har. Også de giver regimet autoritet, mulighed for at “samle” nationen imod USA og Vestens angreb, ligesom at sanktionerne rammer civilbefolkningen hårdt og samtidig giver regimet mulighed for at skyde skylden for den sociale nød over på USA, fremfor at være skabt af økonomiske og politiske problemer internt i Iran.

Heldigvis er der kræfter i USA der går til modstand imod denne politik. Særligt i den voksende socialistiske bevægelse i USA. Democratic Socialists of America har været ude og tage afstand fra krig og krigsoptrapning imod Iran og også Bernie Sanders har taget afstand fra angrebet og advaret imod både truslen om krig imod Iran og om konsekvenserne ved USAs fortsatte tilstedeværelse og destabilisering af Irak. På trods af alle de fejl og mangler der også er ved Bernie Sanders og USAs venstrefløj, så viser den her hvordan den repræsenterer muligheden for at begynde et brud med essentielle dele af amerikansk imperialisme.

Både Iran, Irak og USA har brug for fred. De har ikke brug for krig, snigmord, luftangreb eller sanktioner. Alt for mange er allerede døde i disse konflikter, fra alle tre lande. Det de derimod har brug for er et afgørende brud med den etablerede politik og de etablerede regimer. Det er der heldigvis gode muligheder for, med overvældende folkelige oprør i både Irak og Iran og med USAs venstrefløjs hurtige vækst og fremmarch, inklusiv frem mod de kommende valg!

Lad os derfor gå imod krigstruslerne og krigspolitikken og i stedet støtte de igangværende folkelige udfordringer af magten i både USA, Irak og Iran!