Debatindlæg af Tue Magnussen i dagbladet Politiken 1. marts 2022, 2. sektion s. 22. Forbud mod…
Nordkorea og den atomare nedrustning
Sydkorea har meddelt, at man er blevet enige med Nordkorea om at mødes til topmødeforhandlinger sidst i april i år.
Sydkoreas direktør for national sikkerhed, Chung Eui-yong, udtalte, at Nordkorea har gjort det klart, at man ikke vil have behov for at fastholde sine atomvåben, hvis de militære trusler mod landet ophører, og Nordkorea får en troværdig garanti for landets sikkerhed.
Kommentaren kom kun få timer efter, at en delegation fra Sydkorea, under ledelse af Chung vendte tilbage fra et besøg nordpå, hvor delegationen havde mødtes med Nordkoreas Kim Jong Un.
Pressemeddelse om resultaterne af den særlige delegations tur til Nordkorea
1. Nord- og Sydkorea blev enige om, at afholde den tredje Nord-Syd konference i Pammunjeom i slutningen af april, og besluttede, at holde et forberedelsesmøde inden.
2. Nord og Syd blev enige om, at oprette en hotline mellem de to ledere, for at lette de militære spændinger og for at fremme en tæt forbindelse, ligesom man besluttede at have en første telefonkontakt inden den tredje Nord-Syd konference.
3. Norden gjorde sit ønske om en atomfri koreansk halvø klar, og udtrykte tydeligt, at hvis militære trusler mod Norden ophører og sikkerheden for dets samfund bliver garanteret, vil man ikke have nogen grund til at besidde atomvåben.
4. Norden udtrykte sin parathed til at optage oprigtige forhandlinger med USA, for at diskutere atomafrustning og en normalisering af forholdet mellem USA og Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
5. Norden gjorde det klart, at så længe det finder samtaler sted, vil man ikke genoptage strategiske provokationer, som nye tests af atom- eller ballistiske missiler. Norden bekræftede ligeledes, at landet afstår fra at anvende såvel dets nukleare, som dets konventionelle våben mod Syden.
6. Med det formål, at fortsætte det positive momentum, der er skabt gennem forsoningen mellem nord og syd og samarbejdet under Vinter-OL i Pyeongchang, har Nordkorea opfordret Sydkorea til at sende et taekwondo opvisningshold og en kunstdelegation til Pyongyang.